Elou hårpleje

Webdesign • Branding • Digital markedsføring

Elou er et miljøvenligt hår- og hudpleje brand der arbejder med at redefinerer og gentænke traditionel hår- og hudpleje ved at fjerne tilsat vand, uønsket kemi samt unødig plastemballage og skære ind til det, der betyder noget: Rene, effektfulde ingredienser med det lavest mulige aftryk – uden at gå på kompromis med kvalitet, etik eller miljø .

Igennem vores indledende research fandt vi at Elou’s mission og kerneværdier på daværende tidspunkt ikke fremgik af deres kommunikation, design og hjemmeside. Vores opgave bestod derfor i at gentænke Elou’s brand og kommunikation ved at udstikke en kommunikationsstrategi, redesigne deres hjemmeside samt at lave nyt video- og fotomateriale til brug på tværs af platforme.

Problemstilling

Som led i vores research brugte vi både kvantitative og kvalitative metoder til at kortlæge forbrugernes behov og Elou’s kerneværdier. Igennem denne process fandt vi frem til følgende indsigter:

  • Kvalitet over bæredygtighed: 94,3% af forbrugerne er åbne for klimavenlige produkter, men kun hvis kvalitet og pris hænger sammen.

  • Prioriteter ved køb af plejeprodukter
    Forbrugerne vægter pris, produktkvalitet og deres egen oplevelse og udbytte højere end hensynet til miljøet, når de vælger plejeprodukter. Kun 3,3% af respondenterne angav bæredygtighed som den primære faktor i deres købsbeslutning.

  • Målgruppe og adfærd: Målgruppen består primært af kvalitets- og miljøbevidste kvinder i alderen 24-47 år med stabil økonomi, der aktivt søger rene og naturlige ingredienser.

Indsigter

På baggrund af disse indsigter fokuserede vores koncept på at fremhæve produkternes indhold og de konkrete fordele, forbrugeren selv opnår ved brug. Den miljøvenlige profil blev positioneret som en attraktiv bonus, snarere end det primære salgsargument. Kampagnens nøgleelementer inkluderede derfor:

  • Storytelling gennem digitale medier: Engagerende content-strategi baseret på The Golden Circle-modellen, hvor budskabet forankres i kundernes daglige plejerutiner.

  • SEO-optimeret markedsføring: Udarbejdelse af en keyword-analyse for at øge synligheden af Elous produkter blandt relevante forbrugere.

  • Visuel identitet og kundeoplevelse: Udvikling af en digital løsning, der understøtter en holistisk kundeoplevelse med fokus på gennemsigtighed, troværdighed og enkelhed.

Løsning

Metoder og værktøjer

  • Kvalitativ & kvantitativ research

  • Segmenteringsanalyse (Conzoom)

  • Customer Journey Mapping (ECO-modellen)

  • SEO-analyse & keyword research

  • Content-strategi (Golden Circle og Værditrappen)

  • WordPress & WooCommerce

  • Google Ads & Keyword Planner

  • Meta Ads (Facebook & Instagram)

  • MailChimp

  • Google Analytics

Mockup af website forside lavet af Asta Malmgren
Fremlæggelse af case lavet af Asta Malmgren
Caseresearch udført af Asta Malmgren