Jouxli
Videoproduktion • Strategi • Webdesign
Jouxli er et smykkefirma drevet af designer Lise Gammeltoft som skaber unika smykker med en stærk personlig historie. I takt med den stigende digitalisering stod Lise over for udfordringen at formidle sin enestående historie og sit personlige touch på tværs af digitale platforme uden at udvande den intime kundekontakt, der kendetegner hendes brand. Derfor opstillede mit team og jeg problemformuleringen:
Hvordan opbygger vi en gennemgående visuel identitet for Jouxli på tværs af platforme og formidler hendes historie derigennem?
Problemformulering
Gennem anvendelse af Design Thinking, desk research, trendanalyse, surveys og interviews med både Jouxli og hendes kunder, identificerede vi følgende nøgleindsigter:
Personlig forbindelse: Kunderne værdsætter den direkte kontakt med Lise og den unikke oplevelse af at være medskaber af deres smykke.
Digital tilstedeværelse halter: Jouxli's eksisterende hjemmeside og sociale medier afspejler ikke den varme og personlige atmosfære, der findes i hendes fysiske butik.
Målgruppen er i udvikling: Udover den etablerede kundegruppe af kulturinteresserede 60+ årige, er der et stigende potentiale i deres voksne børn (30-50 år), som er mere digitalt orienterede.
Indsigter
Med udgangspunkt i de indsamlede indsigter udviklede vi en helhedsorienteret løsning, der adresserer Jouxli's behov for en stærkere og mere sammenhængende visuel identitet på tværs af platforme.
Genskabelse af den personlige atmosfære: For at overføre den varme og indbydende atmosfære fra Lises hjem til den digitale verden, skabte vi en hjemmeside med en neutral, men varm farvepalette, der afspejler de materialer og farver, der findes i hendes butik og hjem. En bannervideo på forsiden, optaget i Lises have med modeller fra begge målgrupper, inviterer brugeren ind i Jouxli's univers. En autentisk interviewvideo erstatter lange, upersonlige tekster og skaber en stærk forbindelse mellem kunden og Lise.
Visuel storytelling: Vi udviklede en kommunikationsstrategi baseret på tre emotionelle drivere: storytelling, emotional appeal og visuelt udtryk. Vi udarbejdede et topic wheel, der repræsenterer 12 emner til brug i SoMe-planen, med særligt fokus på "Inspiration og produkt", "Behind the scenes og vlog" og "Customer experience". Indholdet er designet til at formidle Jouxli's kerneværdier og skabe et nært forhold til Lise.
Styrkelse af brandets tilgængelighed: For at imødekomme den yngre, mere digitalt orienterede målgruppe, udarbejdede vi en detaljeret SoMe-handlingsplan, der fokuserer på daglige opslag og stories med en personlig tone. SoMe-skemaet er minimalistisk for at tage hensyn til Lises tidsbegrænsninger, men sikrer alligevel en konstant tilstedeværelse og aktivitet på Instagram og Facebook.