Wonderful Copenhagen

Projektledelse • Design Sprint • Konceptudvikling

Wonderful Copenhagen er en non profit organisation der arbejder med at fremme hovedstadens internationale tiltrækningskraft. Organisationens overordnede målsætninger centrerer sig om at styrke byens internationale konkurrenceevne gennem en kombination af bæredygtige tiltag, øget digital innovation og samarbejde på tværs af sektorer.

Udfra disse målsætninger, fremstillede Jakob Ipland, CEO for Wonderful Copenhagen en række challenges og ud fra hvilke vi har formuleret følgende problemstilling:

  • Hvordan kan vi motivere erhvervsrejsende og turister i Danmark til at forlænge deres ophold, og hvilke digitale løsninger kan anvendes for at øge deres interesse for København?

Problemstilling

Efter en omfattende researchproces identificerede vi fire nøgleindsigter, der blev afgørende for konceptudviklingen:

  • Erhvervsturisme og Bleisure-trenden: En stigende andel af erhvervsrejsende kombinerer arbejde med fritid. Hele 76% forventer at forlænge deres forretningsrejse med personlige feriedage.

  • Konkurrencedygtighed: København konkurrerer med byer som Stockholm, Amsterdam og Berlin – særligt på omkostningsniveau. Stockholm udmærker sig inden for high-end oplevelser, affordability og gæstfrihed, hvilket gør det til en central konkurrent.

  • Tax Free: Turister uden for EU har mulighed for at handle tax-free i Danmark, men den manuelle og uoverskuelige proces i lufthavnen resulterer ofte i, at muligheden ikke udnyttes. Dette repræsenterer en klar mulighed for optimering og øget forbrugeroplevelse.

  • Besparelse og belønninger: Turister og ervhervsrejsende motiveres mest til forbrug af besparelser, rabatter og belønninger, da København i forvejen er en dyr destination.

Indsigter fra research

Som en del af konceptudviklingen faciliterede jeg og mit team et design sprint, hvor vi udviklede appen WoCoGo. Formålet med appen var at motivere erhvervsrejsende til at øge deres forbrug i Danmark gennem en række udvalgte funktioner:

  • Digitalisering af kviteringer: Brugerne scanner kvitteringer for tax-free berettigede køb direkte i appen. Kvitteringerne digitaliseres og sendes automatisk til godkendelse hos Skattestyrelsen, hvor behandlingen sker hurtigt og problemfrit. Brugerne kan løbende følge status på processen.

  • Balance og belønning: Når et køb er godkendt, indsættes de sparede tax-free beløb som en saldo på brugerens konto i appen. Denne saldo kan bruges til at indløse eksklusive oplevelser, events og produkter i København.

  • Kort og Shopping: Disse oplevelser og events er visualiseret via et interaktivt kort, og man kan desuden få et overblik over produkter og butikker gennem en integreret shop-funktion.

Denne løsning gør det enkelt og overskueligt at udnytte tax-free muligheder i Danmark. Ved samtidig at koble besparelserne til attraktive belønninger, øges incitamentet for turister og erhvervsrejsende til at øge deres forbrug under opholdet.

Løsning

Promoveringsmateriale for Asta Malmgrens Wocogo app
Wocogo præsentation af Asta Malmgren
Promoveringmateriale af Wocogo appen af Asta Malmgren
Promoveringsmateriale for Asta Malmgrens Wocogo app