Wonderworks
Videoproduktion • Entrepenørskab • Strategi
I en lille virksomhed med kun fire medarbejdere, skal man kunne have mange hatte på. Som Creative Lead spænder mit ansvar bredt: Jeg leder videoproduktion og konceptudvikling, men bidrager også til strategi, webudvikling og kundekontakt.
Hvad er en creative lead?
En stor del af mit arbejde bygger på grundig research, kreative koncepter og datadrevne beslutninger, særligt inden for branding. For mig skal videocontent ikke bare se godt ud – det skal have noget på hjerte og være værdiskabende for forbrugeren, så vel som virksomheden. Derfor er det utroligt vigtigt at kortlægge virksomhedens kerneværdier inden jeg kan begynde mit arbejde med storytelling og videoproduktion.
Når vi indleder et samarbejde med en ny kunde, udfører jeg – i tæt samarbejde med teamet – dybdegående interviews med både virksomheden og deres brugere. Dernæst bruger vi Astrid Haugs Værditrappe i kombination med Simon Sinek’s Golden circle til at identificere og definere virksomhedens kerneværdier. Disse fungerer som fundament for en målrettet og autentisk kommunikation til virksomhedens målgruppe. Dette suppleres med en relevant konkurentresearch.
Først efter denne process er færdig, kan jeg arbejde med storytelling og konceptudvikling. Dette gør jeg igennem tre trin:
Research – Hvad gør andre, og hvad fungerer godt i branchen?
Konceptudvikling – Hvordan kan vi tage det, der virker, og tilpasse det unikt til virksomhedens identitet samtidig med at vi kommunikerer deres kerneværdier bedst muligt?
Moodboard, storyboard og manus – Hvordan visualiserer og strukturerer vi konceptet, så alle kan se og forstå visionen?
Arbejdsgang og Process
Med en baggrund inden for filmproduktion har jeg omfattende erfaring med alt fra producing, til lysdesign til kamerabetjening. Derfor er det også mig der er hovedansvarlig for videoproduktion i Wonderworks, hvor jeg aktivt bruger min erfaring til at planlægge, strukturere og gennemføre professionelle fotoshoots og videooptagelser. Derudover står jeg for at opsætte kampagner på tværs af platforme.
For at sikre, at produktionen kører glat, udarbejder jeg detaljerede dagsprogrammer og andre materialer, der skaber struktur og tydeliggør vores mål for alle involverede. Efter optagelserne står jeg for redigering, animation og versionering af videoer, så de lever op til kundens ønsker og behov.
Videoproduktion
Udsnit af process fra kundecase